Præstevej.
Denne gamle hedevej var oprindelig en vigtig forbindelsesvej, først og fremmest for præsten, der skulle forrette sine kirkelige handlinger i henholdsvis Hostrup- og Alslev Kirke, det er derfra den har fået sit navn. Men vejen har også været en vigtig forbindelse til udskibningspladserne i Sjælborg og ved Tarphage. Man kan også tænke sig at befolkningen har brugt den, når de skulle besøge de gamle helligkilder i Alslev eller Sct. Folmers Kilde i Toftnæs. Vi skal heller ikke glemme den vigtige forbindelse til Alslev Mølle. Det er med andre ord en historisk vej, og selv om den har status som kommunevej, er der stor risiko for, at den efterhånden vil forsvinde på nogle strækninger.
Vi befinder os ca. 1 km. vest for Alslev i det
sydvestlige hjørne af Varde kommune. Her ligger dette hedeareal på ca. 14 ha..
Heden blev fredet slutningen af 1950. Den er den sidste rest af at stort
hedeområde, der strakte sig fra engarealerne langs Varde Å til langt østpå.
Oprindelig har det været et landskab af indlandsklitter. Lyngskjoldet (førnen)
er tyndt og derfor også meget følsomt over for slid. Her finder vi også
områdets højeste punkt, der med sine 14 m. giver en god udsigt over det
relativt flade landskab. Heden deles naturligt i to dele af en lille tværvej.
Ved begyndelsen af heden er der en parkeringsplads, og det første, vi får øje
på, 
er
et
lille skilt på en indhegning, der omfatter det meste af første del. Skiltet
beskriver fårenes fortræffelighed som landskabsplejere. Ribe Amt, som er
tilsynsførende for de fredede arealer, lavede indhegningen omkring 1990 efter
at heden var blevet ryddet for selvsåede træer (Bjergfyr, Eg, Birk, Røn
m.fl.). Derefter blev der sat en flok får på arbejde, med det formål, at
fjerne øvrige for heden uvedkommende vækster, så Hedelyng atter fik en chance
for at indvandre.
Hvad er der så sket. Nu skriver vi år 2002, og "fårene står der endnu og glor." I september sidste år var de reduceret til 2 stk. I begyndelsen gik det ganske godt, mange for heden uvedkommende vækster blev gnavet væk, men i perioder har det været nødvendigt at give fårene tilskudsfoder. Derved tilføres der flere næringsstoffer, end der fjernes, og det vil gå ud over den økologiske balance. Det har da også vist sig at nogle områder nu mere har karakter af græsmark end af hede. Fårene skulle for længst være flyttet til andre områder.
Det
er i området til højre for fårene og også i billedets nederste venstre
hjørne, at der forekommer græsvækst. Bagest i billedet er der en kraftig
vækst af mosebølle, dem bryder fårene sig ikke om. Men mosebøllen yder læ
så trævækster kan slå rod og komme godt i gang. Kun enkelte steder i
indhegningen findes kim- og ungplanter af Hedelyng.
Her til venstre er vi uden for indhegningen. I dette område forekommer der lidt lyng, en kraftig bevoksning af revling, der på sigt vil ødelægge lyngens mulighed for at selvforynge sig. Læg i øvrigt mærke til den kraftige og tætte bjergfyr. Inden for de næste 25 år vil bjergfyr udøve en dominans i området, grundet deres store frøsætning med en meget høj spiringsprocent.
Vi vil nu bevæge os over i den anden del af
Alslev Hede. Det er også den del, der er mest spændende. Her ligger en lille
sø "Kukkemandsøen", der rummer et rigt insektliv, både over og
under vandoverfladen. 
I
forårsmånederne er den yngleplads for flere paddearter. Til højre for
billedet ligger det højeste punkt. Jeg har haft lejlighed til at følge søens
udvikling siden 1966, og den har været meget stabil bortset fra den
nedbørsmæssige påvirkning af vandstanden. I de seneste år er jeg bange for
at der er sket en øget påvirkning af næringsstoffer. Den eneste måde,
det kan være sket på, er luftbårne næringsstoffer, der er kommet fra de
omkringliggende intensivt dyrkede arealer, samt med regnvand. Det ville være
godt, om man kunne afse ressourcer til en vandkvalitetsundersøgelse over en
periode. Rundt langs kanten breder sig en kraftig vegetation af Pors. I
forgrunden en lille bjergfyr, og lidt blomstrende lyng.
Lyngen har det dårligt. I 2001 var der et
middelsvært angreb af lyngbladbillen (Lochmaea suturalis). Årsagen kan være
klimatisk bestemt, men vi har tidligere haft kraftige angreb af billen. Der er
dog noget der tyder på at hyppigheden er stigende. Bladbillerne angriber
hovedsageligt gamle lyngbuske, Det har vist sig at kvælstofindholdet i gammelt
lyng er højt, og derfor næringsrigt. Lyng har svært ved at selvforynge sig
her på heden. Skyggevirkningen fra den alt dominerende revling samt
diverse græsser forhindrer frøene i
at spire. Hedelyng er en dværgbusk, og som alle andre træer og buske kan den
nå en vis, alder hvorefter den dør.
Efterhånden som den ældes vokser revling ind under den. Der kommer ingen nye
sideskud. Der er ingen bar jord under den. Der spirer ikke nye frø, og når
planten dør tilhører pladsen revlingen.
Heden er et produkt af kulturpåvirkningen. Botanisk består et hedeområde af mange forskellige plantearter. Hedelyng har i århundrede spillet en stor rolle for bønder med en hedelod. Her kunne hentes materiale til tækning af hustage, lyngen og lyngtørv kunne bruges som brændsel, ikke mindst når den store ovn skulle varmes op, og der skulle bages brød. Ældre mennesker kan i dag stadig fortælle om dette arbejde. Men også som dyrefoder kunne lyngen anvendes, når høsten fejlede. Selve hedearealet blev anvendt til fåregræsning, kreaturer kunne da også sendes derud, når anden græsning svigtede. Det må da heller ikke glemmes, at når "Jydepotterne", der blev produceret i stort tal på Varde-egnen, skulle transporteres på hestevogn til salgsstederne/udskibningshavnene, så var de pakket ind i lyng.
Hvor der forekommer bare pletter spirer lyngen fint. På billedet til venstre er lyngplanter i flere aldre. Der er også enkelte kimplanter, men de findes uden for billedet.
Revling voksede naturligvis også på heden. Den
blev slået af og anvendt til koste og børster, som man sad og lavede om
vinteren. Produkterne blev afsat på markedet i Varde eller til omvandrende
handelsfolk (kræmmere) og var på den måde med til at få økonomien til at
hænge sammen.
Også i nutiden er der penge i heden. Skov og Naturstyrelsen samt militæret udlejer hvert år pladser til biavlere, der ønsker at få deres bier på lyng. De giver en indtægt til statskassen, men der bliver også solgt lynghonning for nogle millioner. Derfor er hedepleje ikke spildt arbejde og penge.
På fugtige steder findes lidt klokkelyng, men
der er ikke tale om de store forekomster.
Klokkelyng er også en god
biplante, den giver en meget fin og velsmagende honning.
Mosebøllen er tidligere nævnt. Den
forekommer flere steder på heden, nogle steder 
i
meget tætte bevoksninger. Man kan også kalde den for "vestjysk
blåbær", idet den ofte forveksles med den rigtige blåbær. Der er dog
væsentlig forskel både på bygning og smag. Men mange plukker den og bruger
den til fremstilling af syltetøj.
Rensdyrlav findes på denne del af heden, men den står i stampe, eller er i direkte tilbagegang. Kvælstof i større mængder kan den ikke klare, resultatet er stagnation, eller også bukker den under. Årsagen burde undersøges.
Den store trussel for de små fredede hedearealer i privat eje er deres isolering i landskabet. For mange heders vedkommende ligger de midt i et intensivt dyrket landbrugsområde, hvorfra diverse gødningsstoffer spredes enten direkte eller med luften ind over randzonerne. På billedet ses det, at der er pløjet helt ind til kanten af heden, der mange meter ind er domineret af gederams. Det er et spørgsmål om, hvor længe heden vil kunne holde stand over for den påvirkning. I modsætning til hederne under Statsskovdistrikterne, har de private heder ikke særlig stor bevågenhed. Ikke engang de myndigheder, der pålagt at føre tilsyn med dem, udviser større interesse.
Et enkelt sted kan man finde et lille område med et lille antal af planten Guldblomme, i tidligere tider en meget anvendt lægeplante, god mod mange dårligdomme. Nu er den efterstræbt af folk, der laver kryddersnapse. Planten foretrækker lysåbne flader uden for kraftig vegetation, derfor trives den også bedst, hvor der er et moderat græsningstryk. Det er ikke tilfældigt, at den nogle steder vokser tæt langs veje, for her bliver kanterne slået om efteråret, det drager nogle planter godt af.
Konklusion:
Der er ikke plads til her at gå mere i detaljer. Vi står med en fredet hede i privat eje, der hastigt ændrer udseende. Den har endnu et rigt insektliv. Indvandrede planter, diverse græsser og træer, trænger den oprindelige bevoksning væk. En mindre sø, der ændrer karakter, hvilket hurtigt kan få indflydelse på insektlivet. Diffus næringspåvirkning er med til at fremme processen. Hedens og områdets højeste punkt er udsat for kraftig nedslidning p.g.a. af ridning og knallertkørsel. Et påbegyndt naturgenopretningsprojekt løb ud i sandet eller blev glemt. Det er en landskabstype, der er et resultat af en kulturpåvirkning, der ikke længere eksisterer. Det er også et landskab af stor rekreativ betydning, der med en relativ lille indsats kan bevares. Der bør sættes en pleje i værk, der sikrer en stor biodiversitet. F.eks. kunne plejen indgå i vildtplejen. Rådyr f.eks. vil meget gerne have lyngplanter. Der er gode muligheder for skjul rundt om heden, så det skulle ikke være noget problem. Men det kræver en ændring af fredningsdeklarationen, hvilket ikke er umuligt at opnå. Vi må også være opmærksomme på, at vore små hedearealer ligger som øer i et intensivt dyrket landskab, og derfor kan det være en løsning, at naboarealerne enten braklægges eller også udlægges som græsarealer, der afgræsses moderat. Det må være en forudsætning, at lodsejerne holdes skadesløse. Alternativet vil være, at disse små værdifulde naturområder vil forsvinde inden for en overskuelig årrække.
Køllesværmer (Stærkt truet i området)
.