HAVEN

Et ordsprog siger:

"En mand skal ikke få haven større, end konen kan overkomme arbejdet"

Det kan der nok være noget om (for nogle), men haven kan også være en lise for sjælen, og alle har mulighed for at sætte deres eget præg på den. For mig er haven det sted, hvor man kan sætte sig og tænke tanker. Men lige som musik kan påvirke ens tankebaner, så kan haven det også. Den kan være en symfoni både i dur og mol, eller bare en stille vise. I de senere år har jeg arbejdet på, at få lavet haven sådan, at den er så nem som muligt at passe rent fysisk. Jeg tænker på en, der sagde, at hans have skulle være nem, så derfor ville han så græs i det hele. Mindst en gang om ugen halser han rundt efter en larmende plæneklipper, hvorefter han går ind for at slappe af.

Sat lidt på spidsen, ja, men en sådan have er der ikke meget spænding i. "Græs er en monokultur, og som sådan uden større økologiske værdi"

Jeg vil nøjes med at vise nogle billeder fra årets gang i haven, med enkelte kommentarer. Den opmærksomme læser vil bemærke, at hunden "Tjalfe" en Irsk Terrier vil forekomme på flere billeder, fordi den naturligvis er en vigtig del i vores hverdag.

	Her sidder en flok Grønirisker og venter på foder
Solsortehannerne kan forliges her i vintertiden
Sneen har en mangfoldig virkning. Det er hyggeligt at vågne op og se haven dækket af sne. Det er pænt. Lydene får en helt anden lyd, mere afdæmpet. Snart hører man de første sneskrabere skure mod fortovsfliserne, folk falder i snak, de bliver ligefrem i godt humør over at skulle skubbe med sneen. Pludselig er der noget, man er fælles om. Sneen lokker også børnene ud
Kathrine, et af børnebørnene, og Tjalfe	Lige så led hunden er ved vand, lige så glad er den for sne, en rask sneboldkamp er den straks med på.
Men ganske langsomt vil vi blive mindet om, at foråret sniger sig ind på os