Horisont

Højskole for apopleksiramte på Vejlefjord
Hvor kan man i 2 uger samle 25 mennesker med lige så mange forskellige erhverv og med uddannelser, der spænder over samtlige eksisterende uddannelsesmuligheder, og så få dem til at samarbejde på mange led. Det kan man kun på en højskole.

 
På Vejlefjord blev der for nogle år siden lavet et højskoleophold for apopleksiramte. Det fik navnet "Horisont." Det er tilrettelagt, så der er taget hensyn til at deltagernes udholdenhed måske ikke er så stor. I begyndelsen strakte opholdet sig over 7 uger, men fra år 2000 blev det skåret ned til 2 uger.

Opholdet må ikke forveksles med genoptræning, og man skal være selvhjulpen.

 Jeg var så heldig at komme med på det sidste 7 ugers ophold i 1999. Det var naturligvis længe at være hjemmefra og ikke mindst, når der var bier, der skulle passes.        Den røde tråd i opholdet var:

Livsanskuelse, livsfilosofi, livsværdi/kvalitet. Så var der en praktisk del, der spændte over mange forskellige håndværks-prægede valgfag.

Noget, der var specielt ved dette ophold, var at vi ca. midt i forløbet skulle på en uges udflugt. Vi skulle indkvarteres i Øer Ferieby ved Ebeltoft, og blev fordelt rundt om i lejlighederne. Vi fik en uforglem-melig tur ud af det, og fik set en stor del af Djursland. Om aftenen sang fårekyllingerne rundt om i havnemiljøet og fremkaldte lidt i retning af en sydeuropæisk stemning. Det er også her, jeg har de fleste billeder fra. Det var før digitalkameraet for alvor slog igennem.

På billedet til venstre har Flemming og jeg gjort klar til aftensmaden. Tilsyneladende er der inviteret 'en mere.
Tilbudene på "Horisont" er mangfoldige. Hvert år har sin egen overskrift, som bliver hovedemnet i studiekredsene om formiddagen. I 2002 hed det: "Liv, lyst og læring." Her tages der udgangspunkt i  "Livserfaring, livsnydelse og tro." I 2005 var det: "Dag og dåd, døgn og dybder." Og i 2006 blev det så: "Mød livet med overfrankerede hjerter." Bag disse lidt kryptiske titler gemmer der sig nogle meget spændende. Desuden medvirker forskellige gæstelærere

 

 Hvert menneske bære rundt på en historie, der kun venter på at blive fortalt og lyttet til! Eftermiddagene er forbeholdt valgfag, der er af mere praktisk art. Det kan være maling, digtekunst, smykkefremstilling på værkstedet, Tai chi & Qiugung. Endelig kan man også gå til stranden og værkstedets skrotkasse og finde ting, der kan bruges til noget sjovt.
På hvert ophold er der en heldagstur, hvor vi tager ud for at se, hvad landet har at byde på. Billederne er fra Den Japanske Have I Hammerum

 
Vi besøgte også brunkulslejerne i Søby ved Herning. Her man lavet et udmærket museum, der fortæller noget om livet på en stor dansk arbejds-plads. Det er vel ikke mere end 40 år siden, man stoppede med at bryde kul her.  

Her er det Robert Jacobsens "friluftsmuseum" i Tørskin Grusgrav, som vi besøgte i 2002
I 2005 var vi en tur forbi Minibyen i Frede-ricia. Jeg troede Varde havde patent på sådan en. Bygningen er en kopi af en tørrelade til tobaksblade. Senere besøgte vi maleren Bjarne Kingos atelier i Middelfart. I hans spændende have fandt jeg for første gang en mistelten.

I 2006 besøgte vi Museet på Psykiatrisk Hospital i Risskov med tilhørende kunstmuseum. Dette billede er et middagsbord for velhavende patienter i begyndelsen af 1900 tallet. Der er unægteligt sket meget siden. Selve kunstudstillingen var meget spændende. En enkelt patients kunst-værker fylder meget. Han var der i 56 år.

På et højskoleophold knyttes der venskaber. Jeg vil her nøjes med at omtale et menneske, Flemming, der boede i Billund. Første gang, jeg mødte ham, var til et "Løvfaldstræf" i "Vejlefjords Venner."  Flemming kunne ikke tale. I begyndelsen af halvfemserne væltede han på cykel, og fik en hjerneskade, der ramte talecenteret. Han klarede sig rimeligt med  en selvkon-strueret blok, hvori der var indsat sider med de mest relevante ting, han havde brug for at svare på eller spørge om. Vi mødtes igen på "Horisont" i 1999. Han havde været med flere gange. Senere kom han med i bestyrelsen for "Vejlefjords Venner." Når jeg blev kørt til Vejlefjord var det nærliggende lige at samle Flemming op i Billund. På et tidspunkt fik han et taleprogram til sin computer. Det var en stor hjælp, og han fik efterhånden udviklet sit sprog mere og mere. I hvert fald kunne vi, der kendte ham, efterhånden finde frem til, hvad han mente. Han var et typisk eksempel på den skjulte hjerneskade. Han kunne også rammes af den afmagt, der ligger i, at munden ikke ville sige de ord og sætninger, hjernen udformede. Flemming satte stor pris på fest og sjov. Han var en god ven i vores familie. I 2003 fyldte han 60 år, medens vi var på Horisont, og det blev fejret på stedet med familien og de nærmeste venner. Det blev en stor aften. Flemming døde den 7. marts 2005 efter kort tids sygdom.

Jeg mangler endnu at fortælle om vores "Skrot Kunst". Altså hvad der kan laves ud af lidt strandingstræ og metalaffald. "Værket" til venstre befinder sig endnu på arbejdsbordet, men er nær sin fuldendelse. Her er fri udfoldelse for fantasien, og det er absolut ikke kedeligt. Naturligvis blev kunstværket navngivet, men jeg har glemt det.
Det er et privilegium, hver morgen at kunne stå op til sådan en udsigt.
Vi rejser hjem med en stor oplevelse i bagagen. Vi har, som Grundtvig siger: "Bøjet meninger i øjenhøjde."  Der er føjet nye brikker til livets puslespil, og vi har fået batterierne ladet op. Endelig må jeg ikke glemme: "Jeg har været sammen med en en flok mennesker, som jeg sætter meget stor pris på," samt nogle ildsjæle, hvis indsats er krumtappen i hele projektet.
   
PS. Jeg har mange gange studeret forskellige tilbud på de etablerede højskoler, men deres tilbud ligger ud over det, jeg fysisk magter. Det er en skam, for der er brug for at mennesker med diverse skavanker kan komme hjemmefra og få et løft og nogle indtryk, de kan have gavn af lang tid fremover. Det er mærkeligt, at højskolerne ikke har fået øjnene op for det.

20.feb.2007