OM AT VÆRE RADIOAMATØR!

OZ1EM!

 

Jeg har været radioamatør siden 1955. I 1957 fik jeg sendetilladelse efter at have aflagt den obligatoriske tekniske prøve og 60 tegns morseprøve hos Post og Telegrafvæsenet, som det hed på det tidspunkt.

  

Der blev bygget mange radioer. Det var altid spændende, om de kom til at virke. Måleinstrumenter var det småt med, så det var ofte et held, hvis man ramte det amatørbånd, man havde planlagt. Det var hovedsageligt området fra 3,5 - 3,8 MHz. (80 m båndet). For selv om man fulgte opskriften til punkt og prikke, og det var ikke altid  let, for det var langt fra sikkert, at de beskrevne komponenter fandtes på lager. Så måtte man hen til en medamatør for at se, om han havde noget, der kunne bruges. Købe var ikke let, månedslønnen var 150 kr. Efterhånden kom der noget på benene, og i 1958 havde jeg den første station i gang. Modtageren var en  5 rørs super bygget af ophuggede radioer. Senderen bestod af et rør i vfo-en, en dobler og et driverrør, en 6L6, der var et amerikansk stålrør og meget anvendt. På det tidspunkt var der masser af militært radiomateriel, både amerikansk, engelsk og tysk. Pa-trinnet, øverst til venstre, bestod af et amerikansk rør 4654, der kunne købes hos en radioforhandler i Århus for 10 kr. + efterkrav. Det holdt hårdt. Med 500 Volt på anoden kunne det godt lade sig gøre at få inputtet op på de tilladte 50 Watt. Det var en ren telegrafisender, for det første år måtte man kun køre telegrafi. Telegrafnøglen var en tysk Junker, den har jeg endnu, og hovedtelefonerne var fra en engelsk flyradio. Bemærk, intet er bygget ind i kasser, for det skulle være til at komme til. Antennen var billig. Det var en 2 x 20m Zepp fremstillet af hegnstråd, feederen blev lavet af gipstråd og sprederne af 8 mm. rundstok kogt i parafin. Det virkede og der blev kørt masser af forbindelser i hele Europa. For 200-300 kr. kunne man købe en tysk militærstation, Men med den løn!!

Dette billede stammer nok fra ca. 1960. Modtager og sender er stort set de samme, men jeg tror, der er kommet en converter til, så der var mulighed for at lytte på andre bånd. Det må nok have været 20m-båndet.

Det interessante er stømforsyningen på nederst hylde til højre. Den høje hvide modstand forrest på kassen er en ubeskyttet belastningsmodstand (bleeder). På toppen af den stod der ca. 800 Volt. En rigtig "fodvarmer." Det var utroligt, at man kunne finde på at lave sådan noget. I dag går man nødigt ret meget over 30 Volt. Ensretterrøret var et kviksølvrør, der lyste blåt, når der var spænding på. Det var der en vis hygge ved.  Bordet, ja det var lavet i massivt eg. I dag er det afsyret og står i stuen som skrivebord. I bordpladen er der brændemærke efter min loddekolbe. Det vil ikke blive slebet bort, men stå som et minde for den tid, hvor der rigtig var "spænding" på. 

 

 

Vi er sprunget nogle år. Det er blevet juni 1999. Af en eller anden grund har jeg ikke ret mange billeder af mine radioer gennem tiden. Øverst på hylden set fra højre står en transceiver, bygget omkring nytår 1972. Den kører 80 og 20m, og det gør den stadig. I 30 år er der kun skiftet skalapærer i ny og næ. Længst til venstre står en hjemmebygget frekvenstæller fra omkring 1971. Den har ikke været lukket op siden. Jeg har haft utrolig stor glæde af den. Oven på den står en 10 m. Fm. transceiver. Det er en ombygget 27mHz. radio. Den har altid lyttet på 29,600 MHz. Under hylden set fra højre står en ældre HF-transceiver, en Yaesu FT-200, som jeg har arvet efter OZ5AH. Så kommer der en Kenwood TS-700 til 2 m. I kanten af billedet står en ombygget Storno 713, der engang har siddet i en af Falck's køretøjer.

Jeg må også se at få styr på alle de kabler. 

 

 

 

 

 

Nu er vi fremme ved marts 2002. I mellemtiden er der kommet lidt ekstra på hylderne. Der er en gammel Drake R-4C og T-4XC. Jeg mangler den originale højtaler med plads til strømforsyningen. Jeg finder den nok en dag. Sidste skud på stammen er en Kenwood TS-930. Den er jeg godt tilfreds med. Men engang i mellem så er det nu helt rart at komme til at rykke i nogle håndtag og selv bestemme justeringerne. Så er det Draken.

Kablerne nåh,ja.

 

 

 

 

Vi skriver nu januar 2007, og der er unægtelig sket meget her i rummet.

Alt har stort set forandret sig

Sammenlignet med ovenstående billede er der sket en vis udskiftning i tidens løb og ny teknik  er også taget i brug. Kablerne har dog også været på plads.

I værkstedsenden af bordet står min 23cm. transverter. Oven på kassen ligger et PA-trin,der giver  ca. 15 W

Hjertet i enheden er en 2Watts transverter fra DB6NT.

Pa-klodsen er monteret direkte på en køleprofil. Af stabilitetsgrunde blev printkassen skiftet ud med en kasse af hvidblik, men der skulle nogle eksperimenter til, før "klodsen" var tæmmet

Her er så nogle af antennerne. Da der nu køres en del lokaltrafik på 1297,500 mHz. er der anbragt en trebånds GP-antenne uden for billedet

Det skal lige siges, at hvis man begynder på et byggesæt fra DB6NT, så skal man gøre sig klart, at det kræver et godt kendskab til arbejde med SMD-komponenter, samt Hemt-transistorer. Der måtte jeg i første omgang melde pas, og der skal derfor lyde en stor tak til OZ5BZ, Erik, for hjælpen.

QRP på terrassen en varm dag juli 2006

QRP-antennetuner, der kan fås som byggesæt. Den er let bygget, og tuner næsten alt fra havestole til lange tråde.

Det, der adskiller denne tuner fra andre tunere, er at man er fri for at vikle spolen. Denne er her lavet  af et stykke fladkabel, hvor enderne så er forbundet med hverandre med printbaner på undersiden af printet. Byggetiden ligger på ca. 1 time.

 

Denne lille Yaesu FT-817 er jeg meget glad for. Til daglig bruges den mest som bagsats for 23 cm. transverteren. (Bedre billede vil følge)

Siden min hjerneblødning i marts 2007 er den mere krævende radioelektronik indtil videre lagt på hylden. I stedet har jeg kastet mig over mindre krævende opgaver og interesser.

 

Frekvenser

I Esbjerg-Varde område er vi qrv på følgende frekvenser: 1.843 mHz.  3.700mHz.   29.600 mHz. Fm.    51.510 mHz.   70.450 mHz.  144.950 mHz.  434.250 mHz. 1297.500 mHz.

Sidste nyt. Er qrv på D-Star-repeaterne: 145,7875 MHZ København Zoo, 145,7625MHZ Esbjerg og 145.7875 MHZ Hurup/Thy

De "grønne" frekvenser aflyttes konstant og besvares under forudsætning af, at man er til stede.

Icom IC-E92D

Se mere på : www.d-star4all.dk

Opdateret 03.12. 2009